Gå til hovedområdet
Alle regionale museer i Schleswig-HolsteinAlle regionale museer i SH

Værker af billedhuggeren Rainer Kurka

23.08. - 08.12.2019

Billederne giver indtryk af at være skabt efter levende modeller. De mestendels kvindelige terrakottafigurer fra Rainer Kurkas hånd betragter beskueren med et opfordrende, eftertænksomt eller melankolsk blik.  Nogle skulpturansigter formidler flere sindsbevægelser på én gang, og fascinerer herudover med individuelle detaljer som små blodårer og fregner. Skulpturerne er udført i fuld størrelse og indtager en naturlig holdning, der aldrig virker iscenesat: sine steder brysk, andre steder afslappet. Selvom det virker nærliggende, er der faktisk ikke tale om konkrete portrætter. Figurerne er alle frit opfundet.

Udvalgte Kurka-skulpturer har fundet vej til den permanente udstilling på Büdelsdorf Museum for Støbejernskunst. Her interagerer de med støbejernsskulpturer af berømte personligheder fra det 19. århundrede. Gennem opstillingen blandt støbejernsgenstandene fra det 19. århundrede skaber Kurkas værker et bevidst stilbrud. Ved at skabe en dialog mellem Kurkas moderne skulpturer og portrætterne fra det 19. århundrede skabes et spændingsfelt mellem tidsånden og samfundsudviklingen dengang og nu.  

Slesvig-Holstens statsmuseer
schliessen
Rul op