César Orrico
Numen
Med udstillingen Numen præsenterer Büdelsdorf Museum for Støbejernskunst for første gang værker af den internationalt ambitiøse spanske skulptør César Orrico. 20 bronzeskulpturer i forskellige formater går i dialog med objekterne fra den permanente udstilling og gør håndgribeligt, hvordan mytiske billedverdener den dag i dag har indflydelse på vores tænkning.
César Orrico, født 1984 i Logroño, forbinder i sine skulpturer traditionen af klassisk billedhuggerkunst med et moderne formsprog. Kunstnerens centrale emne er menneskets krop. Udformet med stor anatomisk præcision, præsenterer hans figurer sig i intens bevægelse eller sensuel spænding. Samtidig udstråler de, især med deres ansigtsudtryk, ro og meditativ kraft, som udfolder en emotionel og næsten mystisk virkning.
Dette spændingsfelt afspejler Orrico også i sit valg og kombination af materialer: Bronze, træ og marmor understøtter forskellige krav med hensyn til kropslighed, udtryk og bevægelse.
"De gamle kulturers ritualer og skikke og
forbindelsen mellem samfund fra forskellige epoker
fascinerer mig." César Orrico
Udstillingen viser et udvalg af hans værker i bronze, hvor kunstneren udforsker mytiske motiver, arkaiske ritualer og naturfænomener. Mytologi opfatter han herved ikke kun som noget historisk, men som en levende del af vores nutidige tanke- og forestillingsmønstre. Gang på gang skaber Orrico forbindelser til antikken og slår således en bro mellem fortid og nutid.
Den i Spanien meget anerkendte kunstner César Orrico har i de seneste år opnået stigende international anerkendelse og er blevet hædret flere gange. Blandt andet modtog han den velrenommerede spanske kunstpris Premio Reina Sofía de Pintura y Escultura i Madrid.
Med venlig støtte fra...




Vores mediepartnere

